Vanløse station
Den første station i Vanlæse blev åbnet med Frederikssundbanen 15-6 1879, den gik Frederiksberg – Frederikssund. Senere blev Frederikssundbanen ført ind til Københavns hovedbanegård.
S-banen Hellerup – Vanløse – Frederiksberg blev åbnet 3-4 1934, da Metroen åbnede i 2001 blev S-banen fra Hellerup ført over Flintholm til Ny Ellebjerg, og Metroen går nu mellem Vanløse og Frederiksberg.
S-banen fra Valby blev åbnet 23-9 1941 og den blev ført videre til Ballerup 15-5 1949 og videre til Frederikssund i 1989.
Metroen fra Vestamager/Kastrup har endestation i Vanløse. De første strækninger blev åbnet i 2002 og den ført ind til Vanløse 12-10 2003.
Der findes i dag ingen stationsbygning ved Vanløse station.